Det største problem for Saudi-Arabiens fremtidsby er, at der ikke er penge nok til at betale for den

Den planlagte kæmpemæssige fremtidsby Neom er ved at blive en hovedpine for Saudi-Arabien. Omkostningerne stiger, byggerier er forsinkede, og for ganske nylig blev den øverste leder af verdens største byggeprojekt udskiftet efter seks år i jobbet. I baggrunden truer den ubehagelige sandhed, at verdens største olieeksportør mangler penge. Trods sit ry for at have dybe lommer har Saudi-Arabien ikke råd til at betale for den ønskeliste med prangende megaprojekter og økonomiske initiativer, der er knyttet til Vision 2030, kronprins Mohammed bin Salmans plan om at dirigere økonomien væk fra olieindtægterne. Bestyrelsen i Neom har ikke oplyst nogen begrundelse for den pludselige udskiftning af direktøren Nadhmi al-Nasr i sidste weekend. Men forhenværende Neom-ansatte kan oplyse, at Nasr ofte var i konflikt med Neoms ejer og pengetank, Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond, på grund af store budgetoverskridelser. Milliarder af dollar er blevet brugt på at byggemodne ørkensandet til den fjernt beliggende megapol. Repræsentanter for investeringsfonden og Neom har ikke ønsket at kommentere sagen. Kritiske røster i Neom fortæller, at der er blevet spildt penge på unødvendige udgravninger. Langs The Line – der kan beskrives som en slags horisontal skyskraber, der skal føres længere ud i ørkenen end afstanden fra New York til Philadelphia – er der blevet udgravet næsten 100 kilometer sand. Og det til trods for at første fase af projektet kun var projekteret til 16 kilometer, der senere blev reduceret til 2, 4 kilometer. 500 milliarder dollar er sat for lavt Neom er ikke det eneste storprojekt i Saudi-Arabien. Mange andre projekter lider under en tilsvarende dynamik, fordi det enorme finansieringsbehov vokser i takt med overgangen fra forholdsvis beskedne og billige byggerier til en slutfase, der bliver stadigt mere ambitiøs. Kronprinsen bekendtgjorde planerne for Vision 2030 i 2016 som led i en bestræbelse på at omlægge Saudi-Arabiens økonomi over en fjortenårig periode. Der blev tilført store mængder penge, og landet blev førende inden for sport, produktion af videospil og fremstillingen af elbiler. Der blev oprettet arbejdspladser i den private sektor, som tegnede sig for 45 procent af BNP i 2023, en stigning fra 40 procent i 2016. Planen tog udgangspunkt i enorme byggeprojekter. Neom er det største. Planen var en bilfri, lodret by i ørkenen med en million indbyggere i 2030 – og ni millioner nogle år derefter. Prisen var anslået til 500 milliarder dollar, men flere tidligere ledere af projektet hævdede, at den ville løbe op i flere billioner. Andre steder i landet opføres et stort forlystelseskvarter i nærheden af Riyadh med temaparker, regionens største vandpark og verdens højeste rutsjebane. Der er bygget over 50 feriebyer langs Det Røde Hav for i alt 30 milliarder dollar og et kæmpemæssigt boligkompleks i Riyadh omkring en gigantisk 400 meter høj kubus. Listen med udgifter er blevet stadigt længere. I løbet af det seneste år har Saudi-Arabien annonceret et initiativ til udvikling af avanceret elektronik til en værdi af 100 milliarder dollar, har investeret i kunstig intelligens og planlagt at opføre 11 futuristiske stadioner i forbindelse med forsøget på at blive værtsland for FIFAs verdensmesterskab i fodbold. Et af disse stadioner skal bygges på toppen af en skyskraber i Neom. Sammenlagt løber prisen for alle disse projekter op i billioner af dollar, hvis de skal blive til noget, langt mere end den ene billion dollar, som saudiarabiske investeringsfonde råder over, inklusive investeringer, som det vil være svært at sælge. Alt for få udenlandske investeringer Saudi-Arabien har tilstrækkelige indtægter til at dække udgifter til almindelige tjenesteydelser og har holdt gældsætningen nede på et acceptabelt niveau, men oliepriserne har skabt et stort hul i landets evne til at skaffe sig flere indtægter. Oliesalget tegner sig kun for halvdelen af budgettet, og priserne på Brent-råolie bliver liggende omkring 72 dollar pr. tønde, langt under de 96 dollar, som Den Internationale Valutafond har beregnet, at Saudi-Arabien skal bruge for at få balance i regnskabet. Det saudiske finansministerium oplyste for nylig, at man budgetterede med underskud flere år frem i tiden, og at tidligere projekterede overskud ikke længere var realistiske. Saudiske embedsmænd har udtalt, at den private sektor bør betale udgifterne til sin egen omlægning. Udenlandske direkte investeringer lå på kun 26 milliarder dollar sidste år og viser ikke tegn på at nå det erklærede 2030-mål på 100 milliarder dollar om året. Investorerne er ikke begejstrede for yderst komplekse projekter som Neom og er på vagt over for landets retssystem, som regeringen for nylig har måttet ændret på for at gøre det mere attraktivt for vestlige investorer. Saudi-Arabien har stadig over 400 milliarder dollar i valutareserver, som holder den saudiarabiske riyal knyttet til dollaren. Men reserverne er blevet mindre i de senere år og faldt med over syv procent mellem august og oktober i år. Karen Young, der er tilknyttet det Washington-baserede Middle East Institute, mener, at den saudiske regering har indset, at den omfattende liste med annoncerede byggeprojekter ikke bliver realiseret i henhold til planerne. Helt fra starten, siger hun, har saudiske embedsmænd erkendt, at hvis bare halvdelen af projekterne blev til virkelighed, ville det være en succes. »Vi er nu nået til det punkt, hvor man begynder at skære ned,« siger hun, en udvikling, hun dog ikke mener vil være særlig kontroversiel i en offentlighed, der er vant til hurtige politiske omsving. Mohammed al-Jadaan, finansministeren, udtalte i en podcast tidligere på året, at regeringen havde undersøgt samtlige forslag og fundet et »hul«, hvor behovet for finansiering var større end de midler, der var til rådighed. Siden da er uannoncerede projekter blevet aflyst, og andre er blevet reduceret til et mindre omfang, siger han. DSV melder om forsinkelse Offentligheden skal dog stadig oplyses om mange af nedskæringerne. Den Internationale Valutafond har udtalt, at offentliggørelsen af ændringerne »vil have betydning med hensyn til at skabe klarhed over regeringens prioriteter i forhold til investorer og offentligheden«. Det danske logistikselskab DSV udtalte i oktober, at begyndelsen på et betydeligt joint venture logistikfællesskab med Neom til en værdi af 10 milliarder dollar ville blive forsinket længere end oprindeligt planlagt, men man kunne ikke oplyse investorerne om nøjagtigt hvor længe. »Nu må vi se,« siger Jens Lund, der er selskabets ceo. »Jeg er sikker på, at de gerne vil nå i mål med de milepæle, de har opstillet. Ellers får vi en meddelelse om det.« De næste skridt for Neom med den nye leder – en direktør fra den offentlige investeringsfond – står hen i det uvisse. Der arbejdes nu på at skabe et første fundament under et andet afsnit af The Line med udgravningen af et enormt 50 meter dybt hul, hvor der skal anbringes flere tusind betonsøjler dybere nede i jorden. De virkeligt store udgifter begynder dog først at komme i næste fase: Når der skal bygges op. Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech https://www.berlingske.dk/internationalt/det-stoerste-problem-for-saudi-arabiens-fremtidsby-er-at-der-ikke